Den lille prins har et vigtigt budskab, som de fleste desværre fortrænger i en stadig mere analytisk, effektivitetssøgende og målorienteret tid. Livet er blevet "arbejd arbejd". Vi har glemt legen, det spontane og umiddelbare. Vi bruger ordet "barnlig" som et skældsord og kaos og uforudsigelighed er vore største fjender. Men er det virkelig sådan? Skal vore børn hurtigst muligt udvikles til robotter ligesom vi selv er blevet det? Den lille prins er villig til at ofre alt for sin drøm - ja endog sit eget liv. Drømmen handler om venskab, kærlighed og frihed... Se filmen og genfind din drøm
Minions er nogle små gule væsener, som altid har været tiltrukket af det onde og således konstant er på jagt efter onde herskere til at lede dem. Minions er ikke som sådan "onde" selv, men formentlig blot dumme. På den måde minder de om mange mennesker/folkeslag, der gennem tiderne har været til falds for tyranniske herskere. Plottet er på ingen måde interessant: Minions har igennem lang tid været uden en ond hersker og føler sig nu tomme indeni og livet føles meningsløst. Lige indtil den modige minion Kevin tager initiativ til at drage ud i verden med 2 følgesvende, for at finde en ny, ultimativt ondskabsfuld leder.... Hele filmen igennem hører vi om, at ondskab er lækkert, fedt, sejt og noget at se op til. Filmen søger på en klam, puttenuttet måde at "lege ondskab ind" ved at pakke den ind i noget, der ser tilforladeligt ud. Det betyder dog ikke, at der ikke er kraftige scener, der utvivlsomt kan virke skræmmende på små børn, hvorfor det er mig en gåde, at der ikke er nogen aldersgrænse (og dog - alt kan jo købes for penge idag og det inkluderer sikkert også PG ratings). Filmen er pumpet med effekter og falden på halen humor. Der høres en sjælden gang et halvkvalt jubelskrig fra nogle af de mindste, som hurtigt aftager - på samme måde som den hastigt falmende tilfredsstillelse, man oplever efter at have sat tænderne i en McDonalds burger. Det korte råd: Se ikke denne film og slet ikke med små børn.
