'Dallas Buyers Club' er en tankevækkende og sørgelig film, med et fantastisk hold af skuespillere. Især de to oscarvindende skuespillere; Matthew McConaughey's og Jared Leto's forvandling er en god grund til at se den. Historien om den AIDS-ramte Ron Woodroof, som kæmper for at andre AIDS-ramte får den medicin de har brug for, sætter tankerne i gang hos én.
Jeg blev ikke skuffet, men jeg blev heller ikke voldsomt overrasket, må jeg indrømme... Den nyeste version af Godzilla er bestemt et besøg i biografen værd, hvis man er vild med de gamle Godzilla-film. Personligt er jeg fan af det store væsen, så jeg var fint underholdt, men samtidig må jeg sige, at historien er liiiidt vag, mens animationen er rigtig flot og gennemført! Den går an, men med et par "plothuller" i, som man kan sidde og blive lidt irriteret over til tider. Skuespillet er fint, især Bryan Cranston, som desværre har en mindre hovedrolle i starten af filmen. Også Aaron Taylor-Johnson spiller ok.
Jeg er personligt altid fascineret af Wes Andersons film, og The Grand Budapest Hotel er ingen undtagelse! Sød, pudsig og gennemført historie, med et fantastisk hold skuespillere! Den karakteristiske kameravinkel og de stærke farver går igen, og er altid noget af det jeg elsker at holde øje med i hans film! Nok den bedste Wes Anderson-film.
I går gik jeg liiiidt skeptisk i Imperial for at se 'The Salvation', da jeg ikke helt vidste, om jeg gik ind til et mere eller mindre dansk/amerikansk mesterværk, eller om det var et kæmpe flop... Men jeg må indrømme at den var virkelig god, med en god historie og fantastisk skuespil! Bestemt en biograftur værd! :-)