'Zootropolis' møder 'Bullet Train' i ny actionspækket animationsfilm for hele familien

'Kæledyrs-ekspressen' kan ses i biografen nu
Kæledyrs-ekspressen
(© Another World Entertainment)

I ny actionspækket dyreanimationsfilm er Falken ikke en fugl, men navnet på en listig og yderst habil vaskebjørn, der får til opgave at redde en håndfuld kæledyr, som ved et uheld er bortkommet fra deres ejere og endt ombord på et lyntog tværs gennem Europa.

Men på Kæledyrs-ekspressen venter der Falken og de indespærrede kæledyr en farlig overraskelse. Dyrenes flugtforsøg saboteres nemlig af en snu grævling med skjulte motiver – hvilket bliver begyndelsen på et hæsblæsende eventyr fyldt med kaos, sjove misforståelser og uventet venskab.

Traileren, der kan ses i bunden af artiklen, lover action og fart over feltet, og ligner til forveksling en børneversion af action-komedien Bullet Train – blot med sjove animationsdyr i stedet for Brad Pitt og co. Så der skulle altså være rigeligt med underholdning for hele familien.

Se traileren på den nye animationsfilm nederst i artiklen

'Kæledyrs-ekspressen' er skabt af det franske, prisbelønnede animationsstudie TAT Productions, der blandt andet også står bag publikumssucceser som Junglebanden, Argonauterne – Mission Olympus og Villy og Monsterbanden.

Filmstudiets nye spændingsanimation har dansk premiere i dag – men har allerede haft stor succes i Sverige, hvor den har trukket 100.000 børn og voksne i biografen!

Blandt skuespillerne, der lægger stemme til de nuttede dyr i den dansksprogede version af filmen, er Sebastian Jessen, Alexandre Willaume, Molly Blixt Egelind, Rasmus Hammerich, Anette Støvelbæk, Gordon Kennedy og Caspar Phillipson

'Kæledyrs-ekspressen' kan ses i biografen nu.

Se filmens trailer herunder:

Nyeste film i biografen