Yes! 'Dune' vender tilbage i biograferne inden 2'eren!

Varm op til årets store science fiction-brag
Billede
(© Dune / Warner Bros.)

Årets mest ventede science fiction-storfilm, Dune: Del 2, rammer landets biografer den 28. februar. Det er en rigtig biograffilm, der KRÆVER et stort lærred og god lyd.

Derfor har filmselskabet Warner Bros. valgt at genudgive den første film i biografen, og derved kan man opleve eller genopleve Dune på den bedst tænkelige måde. Det sker fra den 9. februar, altså tre uger før premieren på efterfølgeren

Samtidig har filmen fået en ny titel, så fremover vil den blive kaldt 'Dune: Del 1', hvilket giver god mening. 

KØB BILLETTER HER

Da den havde premiere kort efter Corona-nedlukningerne verden over i 2021, var alle med rette i tvivl om, hvorvidt Denis Villeneuve ville få sin vision opfyldt og dermed dele Frank Herberts roman over i to film, og derfor var titlen 'Dune' på sin plads.

Heldigvis klarede filmen sig så godt kommercielt, at Warner Bros. besluttede at gå videre med planerne om en todelt affære. Samtidig var anmelderne begejstrede, og filmen scorede seks Oscars ved uddelingen i 2022.

LÆS OGSÅ: Guide: 12 science-fiction og fantasy-film du kan glæde dig til i 2024

Nu er filmen således tilbage, og det betyder, at man igen kan se Timothée Chalamet som Paul Atreides, der sammen med sin far, Hertugen Leto og hans konkubine Jessica får tildelt ørkenplaneten Arrakis af kejseren Shaddam.

Men et komplot fra den ondsindede Harkonnen-klan sender Paul og Jessica på flugt, mens Leto bliver myrdet. Snart bliver de forviste mødt af Arrakis’ oprindelige folk, Frimenerne.

Til forestillingerne på filmen fra 2021 vil der blive vist et 10-minutter langt eksklusivt klip fra 'Dune: Del 2'.

'Dune: Del 1' kan ses i biografen fra 9. februar.

'Dune: Del 2' kan ses i biografen fra 28. februar.

Forsalget til begge film starter den 26. januar.

Dune: Del 1