friafdruk
Foto: DR

Vodka, coke og sovepiller: Dansk filmstjerne fortæller om misbrug i ny DR-dokumentar

Kino.dk
Publiceret:
Følg os:

Kan nu ses

En flaske vodka, otte baner coke, tre liter vin og sovepiller.

Det var skuespiller Thomas Bo Larsens hverdagskost, da hans misbrug var på sit højeste.

For bag de store succeser gemte sig en mand, der var fanget i et sort hul, og han var så langt nede, at det en dag var tæt på at blive enden på hans liv.

I den nye danske dokumentarserie Fri af druk fortæller Bo Larsen sin barske historie - om vejen ind i og vejen ud af et 35 år langt misbrug.

Serien består af to afsnit. Det første fortæller om Bo Larsens vej ind i misbruget, mens det andet fokuserer på vejen ud.

Den kendte skuespiller har haft stor succes herhjemme, især gennem samarbejdet med Thomas Vinterberg på film som ‘Festen’, ‘Jagten’ og ‘Druk’. Især sidstnævnte er en film, der for Thomas Bo Larsen har en særlig betydning.

Han overbeviste nemlig Vinterberg om, at det var altafgørende, at ‘Druk’ ikke blot blev en hyldest af den danske drukkultur. Den var nødt til at vise skyggesiden, og de konsekvenser alkohol også kan medføre, hvis det ikke håndteres korrekt. Noget der lå Bo Larsen meget nært.

I ‘Druk’ spiller han således rollen som Tommy, der med sit usunde forhold til alkohol kommer på dybt vand og konsekvenserne bliver fatale. Et forløb som Bo Larsen kunne spejle sig i, inden at han fik vendt skuden og stoppede sit misbrug.

Thomas Vinterberg og Lars Ranthe medvirker også i serien og fortæller om deres oplevelse med Bo Larsens misbrug.

Begge afsnit af ‘Fri af druk’ kan nu streames på DRTV

Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: