
Ugens premierefilm: Harley Quinn, animationsfilm og forbudt kærlighed
Trailere til ugens nye film
Ugens premierefilm byder på historier fra fortiden og nutiden, fra dansk animationsfilm til guerillakrigere i den colombianske ødemark.
Harley Quinn har samlet en firkløver af Gothams udsatte i kampen mod en gangster. ’Drømmebyggerne’ tager os med ind i Minnas drømme, hvor hun skal redde sin stedsøster. I ‘Monos’ går en mission galt for en folk guerillakrigere og i periodedramaet ‘Portræt af en kvinde i flammer’ bliver en maler forelsket i kvinden, hun portrætterer. Et usædvanligt makkerpar skal redde verden i ‘Spioner på missioner’.
Efter bruddet med Joker er Harley udsat og alle hendes tidligere udeståender med Gothams kriminelle kommer efter hende. Hun får hjælp af tre kvinder, og de danner deres egen gruppe for at bekæmpe fjenderne.
Margot Robbie spiller igen rollen som Harley Quinn.
Birds of Prey
Harley Quinn har fået sin egen film fire år efter sin medvirken i ’Suicide Squad’.
I ’Drømmebyggerne’ kommer vi på en rejse ind i 12-årig Minnas drømme. Her arbejder de mystiske væsener drømmebyggerne, der producerer hendes drømme. Minna finder ud af, at hun kan ændre sin irriterende stedsøsters personlighed i hendes drømme, men da planen slår fejl, skal hun redde hende.
Drømmebyggerne
Dansk ambitiøs animationsfilm for fans af Pixar.
Filmen vandt juryens pris ved Sundance Filmfestival 2019.
Monos
En gidseltagning går galt i ’Monos’, hvor en ung gruppe guerillakrigere administrerer en hær uden leder og regler. Hæren styres af en fjern instans kaldet Organisationen og manglen på en fysisk leder skaber kaos under missionen.
Portrætmaleren Marianne får stillet en næsten umulig opgave, da hun skal portrættere kvinden Hélöise uden, at denne opdager det. Portrættet er nemlig en gave til Hélöises kommende mand i et arrangeret ægteskab. Kvinderne indleder et venskab, der udvikler sig til et erotisk kærlighedsforhold.
’Portræt af en kvinde i flammer’ vandt prisen for bedste manus ved filmfestivalen i Cannes i 2019.
Portræt af en kvinde i flammer
En forbudt romance blomstrer mellem to kvinder i 1700-tallets Frankrig.
Familiefilmen byder på James Bond-action i børnehøjde og har Will Smith i rollen som spionen Sterling.
Spioner på missioner
Animationsfilmen ’Spioner på missioner’ handler om den verdenskendte spion Lance Sterling, der ved et uheld forvandles til en due. Hans evner begrænses, og han må derfor få hjælp til at redde verden af nørden Walter.