screen-shot-2018-04-05-at-8-22-32-am_copy.jpg
Foto: SCANBOX

Trailer til intens thriller med Penélope Cruz & Javier Bardem

Everybody Knows fra mesterinstruktøren Asghar Farhadi

Navnet Asghar Farhadi bør sige enhver filmelsker noget. Den iranske, Oscar-vindende instruktør er nemlig manden bag film som Nader og Simin - en seperation, Fortiden og Sælgeren - alle mesterligt udførte thrillers med udgangspunkt i ægteskabets mørkeste afkroge.

Farhardis næste film hedder Everybody Knows og er lanceret som åbningsfilmen ved årets filmfestival i Cannes. I dag er den engelske trailer udkommet.

Som forventet har vi atter med en ubehageligt dilemma at gøre. En præmis Farhadi har en svaghed for. 

Traileren afslører ikke præcist, hvad dilemmaet indebærer, men filmen følger en mor rejse til sin hjemby for at deltage i en festlighed med sin datter og gamle bekendtskaber. Under festen sker noget, der tvinger dem alle til at træffe umulige beslutninger og leve med konsekvenserne.

Penélope Cruz og Javier Bardem, der i virkeligheden danner par, spiller de to bærende roller i Farhadis første spansk-talende værk. 

Everybody Knows får dansk premiere den 10. januar - lige midt i Oscar-sæsonen.

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: