judy-2.jpg
Foto: Scanbox

Trailer: Renée Zellweger er forvandlet til Judy Garland

Fra Bridget Jones til Hollywood-legende

I en tid med den ene succesfulde musikfilm efter den anden er det næppe en overraskelse, at en biografi om Judy Garland er på vej. Titlen er Judy - her er den første trailer.

En af filmhistoriens største musical-stjerner kommer til live via selveste Renée Zellweger, som ganske enkelt er uigenkendelig i rollen, der ligger meget langt fra Zellwegers mest elskede karakter, Bridget Jones

Filmen er baseret på teaterstykket 'End of the Rainbow' og følger Garlands rejse til London i vinteren 1968 for at spille en række udsolgte koncerter. Handlingen foregår altså små 30 år efter legendens præstation i The Wizard of Oz og fem år efter hendes sidste film, 'I Could Go On Singing' fra 1963.  

Zellweger har tidligere været Oscar-nomineret i musicalen Chicago, og med denne film ser skuespillerinden ud til at være tilbage i den Oscar-potentielle afdeling.

Judy får dansk premiere den 24. oktober.

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: