
Tom Hanks om dansk stjerne: "Jeg elsker den dame!"
Tom Hanks om Sidse Babett Knudsen
Tom Hanks kan fejre sin 70-års fødselsdag, og i den anledning har vi været i vores arkiver og fundet et ældre Kino.dk-interview fra 2016.
For 10 år siden mødte vi Hollywood-stjernen og instruktør Ron Howard, da de var aktuelle med deres tredje Dan Brown-filmatisering, Inferno, hvor Hanks spillede professoren Robert Langdon.
Men denne gang fik den Oscar-vindende skuespiller selskab af en dansk stjerne. Nemlig Sidse Babett Knudsen - og om hende havde Hanks kun rosende ord.
Filmen markerede i øvrigt det andet samarbejde mellem Tom Hanks og Sidse Babett Knudsen, der tidligere i 2016 spillede over for hinanden i dramaet A Hologram for the King.
- Jeg elsker den dame, udbryder Hanks, da Kino.dk’s interviewer spørger ind til samarbejdet med danskeren.
Hollywood-skuespiller forklarer dog, at det som besværliggjorde deres relation lidt var, at filmen oftest følger ham, der løber ud af en bygning, mens hun ankommer i en bil:
- Men vi fik set hinanden over en kop kaffe og mellem optagelserne, fortæller Hanks.

Instruktør Ron Howard tilføjer:
- Sidse er så kreativ, og det sætter jeg virkelig pris på. Hun er ekstremt intelligent og meget humanistisk.
Tom Hanks fortæller tilføjer, at den danske skuespiller tit ville udfordre Ron Howard efter en optagelse og spørge: “Var det bare det? Er der ikke mere?”.
- På den måde er hun hård. Men det er også forfriskende, afslutter Tom Hanks.
Se hele interviewet herunder.