Susanne Biers søn laver romantisk gyser med Sofie Gråbøl

'Natten har øjne'
Billede
(© Søren Kirkegaard / Nordisk Film)

Gabriel Bier Gislason - søn af den danske Oscar-vinder Susanne Bier - springer ud som instruktør og manuskriptforfatter med spillefilmen Natten har øjne.

Filmen handler om Maja, der aldrig har fået indfriet sit potentiale som skuespiller. Da hun bliver forelsket i den jødiske pige Leah vokser et nyt håb.

Men da Leah får et mystisk anfald følger Maja med hende hjem til London i det ortodokse jødiske kvarter Stamford Hill, og her møder hun sin nye svigermor, Chana. En reseveret og hemmelighedsfuld kvinde, og inden længe finder Maja ud af, at noget er helt galt.

'Natten har øjne' beskrives som en kærlighedshistorie, der blander gys og komik, og dykker ned i en gådefuld verden med jødisk mytologi.

Filmen vil være på både engelsk og dansk, således finder man store danske stjerner som Sofie Gråbøl, David Dencik og Josephine Park på rollelisten overfor Game of Thrones-stjernen Ellie Kendrick.

Gabriel Bier Gislason er uddannet som instruktør og manuskriptforfatter i New York og efter fire kortfilm, er han klar til sin spillefilmsdebut. Udover 'Natten har øjne', er han også ved at udvikle to danske tv-serier.

'Natten har øjne' starter optagelser i næste måend og forventes at få premiere den i foråret 2022.


Foto: Søren Kirkegaard