glass4.jpg
Foto: UIP

Superskurkene slår sig sammen i den fulde Glass-trailer

Fortsættelsen til Unbreakable og Split

Glass er en uden tvivl en af næste års mest lovende titler. Ikke nok med at M. Night Shyamalan endelig er tilbage i et omfang, der kunne ligne et rigtigt comeback, filmen er desuden efterfølgeren til de to vanvittigt originale superheltefilm filmene Unbreakable og Split.

Nu er trailer #2 ankommet med endnu mere fokus på, hvad der vil ske mellem Samuel L. Jacksons Mr. Glass, Bruce Willis' David Dunn og James McAvoys hele 24 personligheder. 

I filmen er de tre mænd havnet på en anstalt for psykisk syge med superhelte-komplekser.

Snart teamer Mr. Glass og Kevin Wendell Crumb sig sammen om at flygte for at vise menneskeheden, hvad de er i stand til. Kun den retfærdighedssøgende og usårlige Dunn står i vejen for deres planer.

Glass får biografpremiere den 17. januar 2019.

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: