
Superfredag #35
Nyt om Spider-Man, Deadpool og en klodset Batman
- The Hollywood Reporter skriver, at 20th Century Fox allerede har planer om 'Deadpool 3', på trods af at Deadpool 2 ikke engang er produceret endnu og lige har mistet sin instruktør. Rygterne vil vide, at mutantgruppen X-Force optræder i filmen.
- The Hollywood Reporter kan også afsløre, at 20th Century Fox igen vil reboote X-Men-serien, denne gang uden Bryan Singer som instruktør. Filmselskabet håber dog på, at de tre stjerner Michael Fassbender, Jennifer Lawrence og James McAvoy vil fortsætte, så en total genstart bliver det næppe.
- Ifølge The Hollywood Reporter har Tom Holland skrevet under på at spille Spider-Man i seks film for Marvel. Han optrådte i Captain America: Civil War, og næste gang, vi ser skuespilleren, bliver i Spider-Man: Homecoming.
- Zendaya har udtalt til The Hollywood Reporter, at hendes karakter i 'Spider-Man: Homecoming' ikke har et romantisk forhold til Peter Parker.
- Apropos 'Spider-Man: Homecoming'. Michael Keaton har været på tale til at spille skurken The Vulture, men først nu er hans medvirken bekræftet af Toronto Sun.
- Sidste Spider-Man-nyhed. Michael Giacchino, der har skrevet musikken til Doctor Strange, skal også levere score til 'Homecoming'.
- Der er kommet hele fire trailers til The Lego Batman Movie, og den seneste viser bl.a. ærkefjenden Jokeren i klodset udgave.
- Jessica Chastain skal ifølge Deadline spille den udødelige politibetjent, Jane Vasko, i filmatiseringen af Jimmy Palmiotti og Joe Quesadas 'Painkiller Jane'. Du kan læse mere her.
- Ciarán Hinds, kendt som Mance Rayder i tv-serien 'Game of Thrones', har fået rollen som skurken Steppenwolf i Justice League. Det skriver The Wrap.
- Vi slutter af med en tankevækkende video, der sandsynligvis ændrer dit syn på Batman v Superman: Dawn of Justice og den måde, hvorpå Zack Snyder inkorporerer både kulturelle og religiøse referencer i sin film.