batman_0.jpg
Foto: Batman v Superman: Dawn of Justice/Warner Bros.

Superfredag #31

Nye mutanter og flere udgaver af Batman

- 20th Century Fox arbejder på en spin-off til X-Men med unge mutanter kaldet 'New Mutants'. Filmen får først premiere i 2017 eller 2018, men allerede nu kan HitFix berette, at Maisie Williams (Game of Thrones) og Anya Taylor-Joy (The Witch) er blevet hyret til at spille karaktererne Wolfsbane og Magik. Derudover vil filmen indeholde mutanterne Storm, Cannonball, Sunspot og Mirage, hvis roller mangler at blive besat.

- Jennifer Lawrence har udtalt til Empire, at hun meget gerne vil vende tilbage til X-Men-universet. Tidligere har skuespillerinden ellers slået fast, at X-Men: Apocalypse bliver hendes sidste film i mutantuniverset.

- Batman v Superman: Dawn of Justice har nu indspillet 530 mio. dollars på verdensplan. Alene i USA har filmen passeret 200 mio. dollars.

- Ben Affleck har ifølge The Hollywood Reporter færdiggjort manuskriptet til en solo-film om Batman. Oscar-vinderen har kun kontrakt med Warner Bros. om at spille den kappeklædte hævner i Suicide Squad og de to Justice League-film, så hans involvering foran kameraet i Batman-filmen er endnu ukendt.

- Komponisten Hans Zimmer har ifølge BCC fortalt, at 'Batman v Superman' bliver den sidste superheltefilm, han leverer musik til. Zimmer har tidligere stået bag scores til The Dark Knight-trilogien, Man of Steel og The Amazing Spider-Man 2.

- Som vi skrev tidligere på ugen, er produktionen af Gambit gået i stå igen og forventes at blive sat i gang til efteråret. Det var ellers meningen, at Channing Tatum skulle trække i frakken som superhelten i marts.

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.


En ny trailer til 'The Lego Batman Movie' gør grin med tidligere Batman-film og er ret sjov.

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.


En slettet scene fra 'Batman v Superman: Dawn of Justice' er blevet udgivet officielt af Warner Bros.

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.



For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.


Vi slutter af med to korte teasers til 'Captain America: Civil War'.

Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: