Stjernepar sidder fast i hinanden under s*x i ny gyserfilm: "Det var min yndlingsscene"

Interview med Alison Brie og Dave Franco om 'Together'
Together
(© SF Studios)

Som en tilføjelse til body horror-subgenren er den nye film Together en oplevelse med masser af ulækre og ekstreme elementer, og et af de bedste eksempler er uden tvivl det, man kan omtale som "toiletbås-scenen."

Filmen følger det virkelige ægtepar Alison Brie (Community) og Dave Franco (The Disaster Artist) som Millie og Tim - et par turtelduer, der flytter på landet, blot for at blive viklet ind i nogle alvorligt mærkelige og skræmmende eskapader.

De bliver ofre for en forbandelse, der skaber en hastigt udviklende… las os sige fysisk tilknytning, som bl.a. kulminerer i en temmelig vanvittig sexscene, hvor parret befinder sig i en toiletbås, da Franco fysisk ikke kan trække sig ud.

Det er en scene, der er svær sådan lige at fjerne fra nethinden, så da vi skulle interviewe de to hovedroller samt filmens australske instruktør Michael Shanks, sprugte vi selvfølgelig dem ind til, hvordan den scene var at optage.

Together
(© SF Studios)

- Det var min yndlingsscene, da jeg læste manuskriptet, og i den endelige film synes jeg stadig, det var min yndlingsscene, fortæller Alison Brie og fortsætter:

- Indespærringen, klaustrofobien ved at være i toiletbåsen og spændingen mellem karaktererne var virkelig udmattende at spille.

Dave Franco supplerer:

- Det var varmt. Det var svedigt. De tilsatte også falsk sved til mig, og jeg dryppede ud over hende, siger han og gestikulerer mod sin hustru ved siden af sig.

- Det var måske en af de eneste gange, hvor du rent faktisk blev sur på mig under optagelserne.

Together
(© SF Studios)

Instruktøren Michael Shanks fortæller, at scenen i første omgang kun skulle have taget 2/3 af en dag at optage, men de endte med at bruge hele dagen på den, da han indså, at det var filmens bedste scene og derfor ville være sikre på, at de nailede den.

Han sammenligner samtidig scenen med en helt anden genre, nemlig cringe-komedie.

- Jeg tænkte tilbage på den britiske serie 'Peep Show', hvor de putter folk i situationer og bare bliver ved med at dreje kniven på, hvordan man kan gøre det værre og mere akavet, og det var virkelig det, vi gjorde med den scene. 

'Together' kan ses i biografen nu.

 

Se vores interviews med Alison Brie og Dave Franco samt Michael Shanks herunder:

Nyeste film i biografen