Star Wars-stjerne indrømmer: Har glemt rolle i 33 år gammel Stephen King-film

Mark Hamill er nu aktuel i to Stephen King-film
Mark Hamill / Star Wars: The Last Jedi
(© Walt Disney Pictures)

Husker du, at den prisvindende skuespiller Mark Hamill var med i Stephen King-filmen Sleepwalkers fra 1992? Én ting er i hvert fald sikkert – Hamill husker intet om det selv.

Under et interview med magasinet The Entertainment Weekly, gik det pludselig op for den 73-årige skuespiller - der i den kommende måned er aktuel i hele to nye Stephen King-film - at han havde glemt alt om sin 33 år gamle gæsteoptræden i filmen skrevet af gyserkongen:

"If I remember right, Mick Garris, the director, asked me, 'Could I do a small role?' I loved him so much, and I thought, 'I've gotta do it to help him.' I don't even know if I got paid, but I totally forgot about it. If there's not a premiere of a movie, sometimes they'll slip through, and I don't see 'em. I think I eventually saw it, but it was so long ago, I can't remember much of it."

- Jeg har fuldstændig glemt det. Men hvis jeg husker rigtigt, så spurgte instruktøren mig: "Kan du have en lille rolle?". Jeg elskede ham så meget, og tænkte "Jeg bliver nødt til at hjælpe ham". Det står mig også helt fjernt, om jeg fik løn, fortæller Hamill og fortsætter: 

- Jeg tror, jeg har set filmen, men det er så lang tid siden, at jeg næsten intet husker om den.

Sleepwalkers
Mark Hamill i 'Sleepwalkers' (© Columbia Pictures)

Filmen 'Sleepwalkers' handler om de sidste to overlevende medlemmer af en formskiftende vampyrart, der kan indtage både menneskelige og varulvekatteformer, mens de overlever via livskraften fra kvindelige jomfruer. Filmen havde Brian Krause og Alice Krige i hovedrollerne, og manuskriptet var baseret på en original idé af Stephen King - og altså ikke baseret på en af hans tidligere romaner.

Bag kameraet stod førnævnte Mick Garris, der senere har stået bag serie-udgaver af 'The Stand' og 'The Shining', og instruktøren har på sin egen Facebook-side forholdt sig til artiklen om Mark Hamill - og blot skriver: "Han fik løn. Men ikke meget".

Mark Hamill optræder i åbningsscenen til 'Sleepwalkers', hvor han spiller en betjent, der ankommer til ubehageligt gerningssted. 

Mark Hamill er højaktuel i Stephen King-land. Han spiller nemlig både en rolle i den biografaktuelle The Life of Chuck, der kan ses i biograferne fra 28. august, og The Long Walk, der får premiere den 18. september.

Nyeste film i biografen