De Gaulle: Modstandens Pris
Foto: Mis. Label

Spillede overfor Mads Mikkelsen i James Bond-film: Nu er han biografaktuel som krigshelt

‘De Gaulle: Modstandens Pris’ kan ses i biografen

Året er 1940, da Frankrig kollapser og underskriver en våbenhvile. Midt i kaosset nægter én mand dog at give op, nemlig den indtil da ukendte general Charles De Gaulle.

Han flygter nu til London for at redde det, der er tilbage af friheden - uden hverken hær eller opbakning. Ene mand må han således forsøge at overbevise verden om, at kampen for Frankrig ikke er forbi eller tabt.

Det er den sande historie, som er omdrejningspunktet for instruktør Antonin Baudrys biografaktuelle krigsfilm De Gaulle: Modstandens Pris.

Billede fra 'De Gaulle: Modstandens Pris'
Foto: Malgosia Abramowska

I rollen som den franske krigshelt ses skuespilleren Simon Abkarian, der bl.a. er kendt for sin medvirken i James Bond-filmen Casino Royale fra 2006.

Her spiller han Alex Dimitrios, som er den korrupte regeringensmedarbejder og håndlanger for skurken Le Chiffre, der som bekendt portrætteres af Mads Mikkelsen.

’De Gaulle: Modstandens Pris’ er Antonin Baudrys første film i syv år og desuden hans første biograffilm, da spillefilmsdebuten ’The Wolf’s Call’ fra 2019 var lavet til tv.

Det biografakuelle krigsdrama er første del af den episke fortælling om Charles de Gaulle. Anden del lyder titlen De Gaulle: Frihedens Stemme og lander i de danske biografer senere på året.

‘De Gaulle: Modstandens Pris’ har biografpremiere den 13. august.

Se filmens trailer herunder:

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: