lincoln_f14fe06b.jpg
Foto: Lincoln/20th Century Fox

Spielbergs næste film handler om religiøs kidnapning

The Kidnapping Of Edgardo Mortara

Deadline kan i dag afsløre, at Steven Spielbergs næste projekt bliver 'The Kidnapping Of Edgardo Mortara'.

Amblin Entertainment står bag filmatiseringen af Pulitzer Prize-vinderen David Kertzers roman, mens Tony Kushner (Lincoln) skriver manuskriptet.  

Filmen handler om en ung jødisk dreng fra Italien, der i 1858 fjernes fra sin familie for at blive opdraget i den kristne tro. Forældrenes efterfølgende kamp for at befri deres søn bliver del af en større politisk og religiøs konflikt i landet.

Mark Rylance, der vandt en Oscar for Spielbergs Spionernes bro og snart er aktuel i instruktørens Den store venlige kæmpe, skal medvirke i rollen som Pave Pius 9., der var kirkens overhoved fra år 1846 og 32 år frem. 

Produktionen begynder tidligt i 2017, og 'The Kidnapping Of Edgardo Mortara' forventes at få premiere senere samme år.

Spielbergs efterfølgende film bliver Ready Player One, der får premiere den 29. marts 2018. Derefter følger Indiana Jones 5 med premiere i 2019.

Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: