1260506_the-square.jpg
Foto: Scanbox

Smugkig på årets mest vanvittige Oscar-favorit

Dansk trailer til The Square

Filmen The Square har ikke blot vundet hovedprisen i Cannes, den er også proppet med scener, som vi garanterer, at I sent vil glemme.

I dag er den danske trailer til det svenske komediedrama udkommet, og I kan se den først her på kino.dk.

Danske Claes Bang spiller den altbærende hovedrolle som museums-lederen Christian, der efter at hans pung bliver stjålet, kastes ud i en spiral af absurde begivenheder - inklusiv et katastrofalt one night stand, brevsprække-trusler og en meget intimiderende abe-mand.

Snart er Christians progressive verdenssyn og fattede facade sat under stærkt pres.

Læs også: 6 (potentielle) mesterværker på vej

Instruktøren, Ruben Östlund, har tidligere stået bag publikumsfavoritten Force Majeure, der blev snydt noget så grusomt for en Oscar-nominering tilbage i 2015. Heldigvis tror vi fuldt ud på, at filmskaberens Cannes-vinder vil få genoprejsning ved næste års uddeling. 

The Square får dansk premiere den 23. november.

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: