sidse-kb.jpg
Foto: Scanbox

Sidse Babett Knudsen står for årets comeback i dansk film

3 film på vej - se det første klip fra nyt gangsterdrama

Det er fem år siden, at Sidse Babett Knudsen var aktuel i dansk film (hvis vi ser bort fra en stemmepræstation i animationsfilmen Vitello sidste år), men i år gør den 50-årige skuespiller comeback i stor stil. 

Til juni kan hun opleves i familiefilmen Kaptajn Bimse, og to måneder senere er hun aktuel med Christian Jungersen-filmatiseringen Undtagelsen.

Til september får vi Kød & blod, der er nyeste bidrag til gangstergenren i Danmark. Se det første klip foroven og den netop udkomne plakat på filmens profil.

Sidse Babett Knudsen spiller det dominerende gangsteroverhoved, Bodil, i en familie bestående af kriminelle. Da 17-årige Idas mor dør, tager Bodil sin niece til sig, og snart indvies pigen i en verden af vold og manipulation, men også omsorg og kærlighed.

Filmens debuterende instruktør, Jeanette Nordahl, var instruktørassistent på Afdeling Q-filmen Kvinden i buret, men har nu slået sig sammen med manuskriptforfatteren Ingeborg Topsøe om den kommende gangsterfilm.

Kød & blod får biografpremiere den 12. september.

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: