28 Days Later
Foto: Twentieth Century Fox

Sex-parasitter, vamle zombier og dødsvirusser: Har du set disse 14 sygdomsfilm?

En af genrefilmens mest effektive ingredienser

Fra kødædende virusser og blodtørstige zombier til sex-parasitter og dødelige pandemier. Sygdom har i årtier været en af gyser- og science fiction-genrens mest effektive ingredienser, når filmskabere skal skræmme livet af publikum.

Nogle film skildrer realistiske epidemier, mens andre skruer helt op for vanviddet med mutanter, glubske zombier og bizarre parasitter, der overtager menneskekroppen.

Her har vi samlet 14 af de bedste sygdomsfilm, der byder på alt fra dødbringende virusser og massedød til vamle zombier og kødklamme infektioner.

Du finder de skræmmende film i kronologisk rækkefølge herunder:

The Last Man on Earth
Foto: Twentieth Century Fox / The Last Man on Earth

THE LAST MAN ON EARTH (1964)

I denne 60'er-klassiker hærger en pest, som efterlader størstedelen af Jordens befolkning døde eller som zombielignende nattevæsner. Vincent Price leder karismatisk an i jagten på at dræbe de glubske levende døde.

THE OMEGA MAN (1971)

En skræmmende pest, der oprindeligt blev anset for at være et biologisk våben, udsletter det meste af menneskeheden og efterlader kun en række muterede og natlige individer, mens overleveren Robert viser sig at være immun pga. en eksperimentel vaccine.

The Crazies 1973
Foto: The Crazies / Pittsburgh Films

THE CRAZIES (1973)

Militæret forsøger her at inddæmme en menneskeskabt dødsvirus, der bringer netop død og rablende sindssyge til de smittede i en lille by i Pennsylvania. Skræmmende, voldsom og grufuldt underholdende. 

SHIVERS (1975)

I body horror-mesteren David Cronenbergs kødklamme gys inficeres beboerne i et boligkompleks med slimede parasitter, der forvandler dem til nymfomaniske dræbere uden hæmninger. Så nu må de ikke-inficerede få benene på nakken, inden de også indtages af de små krapyler.

INVASION OF THE BODY SNATCHERS (1978)

I denne mesterlige genindspilning af sort/hvid-filmen fra 1956 udskiftes mennesker af væsener fra rummet med perfekte biologiske kloner, der dog er blottet for empati og menneskelighed. Rollelisten byder på bl.a. Donald Sutherland, Brooke Adams og Jeff Goldblum samt leverer en af filmhistoriens med grufulde slutscener.

dawnofthedeadoriginal.jpg
Dawn of the Dead / Laurel Group

DAWN OF THE DEAD (1978)

I skrækmesteren George A. Romeros kæmpe zombie-klassiker eskalerer netop en zombie-epidemi, hvor man nu følger en umage gruppe af overlevende i et stort indkøbscenter. Det er på en gang blodig underholdning og bidende samfundssatire. 

NIGHTMARE CITY (1980)

Efter at være blevet udsat for radioaktiv stråling, forvandles mennesker her til blodslimede monstre, der er bevæbnet til tænderne, når de går bananas på en række overlevende, som nu må flygte det bedste, de har lært.

THE THING (1982)

John Carpenters udødelige klassiker følger et hold forskere i Arktis, der inficeres af en fremmed organisme, som de finder dybt under isen. Den skjuler sig nu i menneskene med monstrøs død til følge. Men hvem er smittet, når først skrækken rodfæster sig hos Kurt Russell som den pressede MacReady?

Outbreak 1995
Foto: Outbreak / Warner Bros.

OUTBREAK (1995)

Men bombastisk Hollywood-schwung kæmper læger og militær i Wolfgang Petersens engagerende virusfilm for at finde en kur mod den dødbringende Motaba-virus, der er en fiktiv afart af en ebolavirus i filmens historie. Rollelistens stjerner byder på Dustin Hoffman, Rene Russo, Kevin Spacey, Morgan Freeman og Cuba Gooding Jr. samt en diabolsk Donald Sutherland.

12 MONKEYS (1995)

Her frigives en dødelig virus i 1996 af en terrorgruppe og udsletter 5 milliarder mennesker. Der smides så lige en tidsrejse ind i fortællingen, hvor det katastrofen således nu forsøges afværget. Bruce Willis og Brad Pitt leder medrivende an i Terry Gilliams science fiction-mesterværk.

CABIN FEVER (2002)

Eli Roth spreder her blod, splat og rædsel, når vi kommer med en flok unge campere til en afsidesliggende hytte, hvor de snart en efter en bliver ofre for en kødædende sygdom. Det er et klamt, grotesk og kulørt sygdomsgys for fuld farvelade.

28 Days Later
Foto: 28 Days Later / 20th Century Fox

28 DAYS LATER (2002)

Den såkaldte raseri-virus slipper her første gang løs med dynamiske splatterdrab og gribende intensitet til følge, mens de smittede menneske-frådere spurter afsted i hælene på de overlevende, når Danny Boyle sender Cillian Murphy ind i ilden.

[REC] (2007)

Med rå intensitet møder man her en undsluppen rabies-lignende virus, der spreder sig fra den ene til den anden i en isoleret bygning. Det er både drønnervepirrende og blodspruttende ækelt.

CONTAGION (2011)

Steven Soderberghs gennemresearchede og skræmmende realistiske skildring af en dødelig influenza, der spredes på globalt plan, byder på flere store stjerne og vildt meget ubehag. Her ændrer hverdagen sig nemlig for alle i samfundet i den gribende multiplotfilm med bl.a. Kate Winslet, Jude Law, Matt Damon og Gwyneth Paltrow.

Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: