After the Hunt
Foto: MGM Amazon Studios

Se traileren: Julia Roberts er fanget i #MeToo-skandale i nyt thriller-drama

Fra manden bag 'Call Be by Your Name'

Julia Roberts står i spidsen for det nye spændingsdrama After the Hunt, der er Call Me By Your Name-instruktøren Luca Guadagninos seneste film.

Nu er den første trailer udkommet, og du kan se den nederst i artiklen.

Roberts spiller rollen som universitetsprofessoren Alma Olsson, der bliver indhentet af fortiden, hvor en række hemmeligheder kommer frem i lyset.

Olssons stjernestuderende, Maggie Price, betror sig til hende, efter en kollega på universitetet er "gået over grænsen".

Hvad der så præcist ligger i at gå over grænsen, afslører traileren naturligvis ikke, men der lægges op til flere muligheder, hvor noget metoo-relateret selvfølgelig virker som det mest oplagte.

Ayo Edebiri, der er blevet verdenskendt for rollen som Sydney i successerien 'The Bear', spiller Maggie Price, mens Spider-Man-stjernen Andrew Garfield har rollen som Henrik Gibson, der efter sigende gået over grænsen.

LÆS OGSÅ: 15 film der kan løbe med Oscars i 2026

Filmen har allerede fået Oscar-buzz frem mod uddelingen næste år, hvor især Julia Roberts fremhæves som en mulig nomineret. Hun vandt senest prisen Bedste kvindelige hovedrolle for præstationen i Erin Brockovich fra 2000. 

Siden er det blot blevet til en enkelt nominering for birollen i Familien 14 år senere, hvorefter der i Oscar-sammenhæng siden har været stille fra Pretty Woman-stjernens side. Rollen i 'After the Hunt' kan måske ændre nomineringstørken for skuespilleren.

'After the Hunt' forventes at få dansk biografpremiere den 16. oktober.

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: