
Se Meryl Streep synge sindssygt falsk
Teaser til Florence Foster Jenkins
I Florence Foster Jenkins spiller Meryl Streep titelkarakteren, som en styrtende rig overklassedame, hvis største drøm er at blive operasangerinde... til trods for, at hun ikke har en tone i livet.
Filmen, der bygger på en virkelig historie, har i dag fået sin første teaser - hvor man ser madamen synge falsk, mens filmbagmændene har været kloge nok til at gemme lyddelen til senere. Så er der noget at "høre" frem til.
I rollen som den disillusionerede gentleman-ven og manager, St Clair Bayfield, ses Hugh Grant, mens britiske Stephen Frears (Philomena) instruerer.
Florence Foster Jenkins får dansk premiere den 1. september.
For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.