Se klippet: Retsmedicinsk Institut er igen topuhyggeligt i Nattevagten-efterfølger

Ole Bornedal følger op på sin danske gyserklassiker
Nattevagten - Dæmoner går i arv
(© Christian Geisnæs / Nordisk Film)

For 29 år siden slog Ole Bornedal sit navn fast i dansk filmhistorie med den uhyggelige Nattevagten, der sendte skræk og rædsel gennem befolkningen.

Nu er instruktøren tilbage med en længeventet efterfølger - Nattevagten - Dæmoner går i arv - som igen foregår på Retsmedicinsk Institut, og som man kan se i klippet nederst, er det ikke blevet mindre uhyggeligt med årene.

Hovedrollen spilles af Fanny Leander Bornedal, der har rollen som Emma. Hun beslutter sig for at finde ud af, hvad der skete i kælderen under Retsmedicinsk Institut for næsten 30 år siden, hvor hendes forældre nær blev dræbt af den psykopatiske seriemorder Kommissær Wörmer.

Emma tager et studiejob som nattevagt samme sted og får iværksat et uautoriseret møde med Wörmer i hans isolationscelle på psykiatrisk afdeling på Sct. Hans. 

SE OGSÅ: Sådan er det gået med Ulf Pilgaards seriemorder efter 'Nattevagten'

Mødet vækker kommissæren fra en mangeårig komatilstand og sætter gang i et blodigt hævntogt mod alle dem, der i sin tid beseglede hans skæbne. Nu er det op til Emma at finde sammenhængen og stoppe vanviddet…

Ole Bornedal er tilbage i instruktørstolen, ligesom han også har skrevet efterfølgeren. På rollelisten ses udover Bornedal og Coster-Waldau en række stærke navne som Paprika Steen, Kim Bodnia, Sonja Richter og Alex Høgh Andersen.

'Nattevagten - Dæmoner går i arv' får biografpremiere den 14. december.

Se klippet herunder:

Anbefalet til dig