Se første trailer til ny dansk familiefilm om elsket flodhest

Baseret på en populær dansk børnebog
Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor
(© A.Film Production A/S)

Mumbo Jumbo og hans venner er populære og elskede danske børnebogsfigurer, og nu træder Jakob Martin Strids karakterer fra bogen ind i filmens verden. 

Filmen, der hedder Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor, har netop fået sin første trailer.

Se traileren i bunden af artiklen.

I traileren møder man de elskede karakterer, som skal på en magisk rejse, da den lille flodhest Mumbo Jumbo pludselig vokser sig kæmpestor. Nu må han sammen med sine venner rejse hele vejen til Sibirien, hvor han skal finde heksen Baba Jaga, der bor i Den Sorte Skov. 

Mumbo Jumbo må derfor trodse både kviksand, et stort hav og frosne bjerge, men han har heldigvis vennerne med.

Stemmerne bag de velkendte figurer tæller et stort dansk stjernecast, heriblandt Peter Frödin, Kirsten Lehfeldt, Lars Mikkelsen, Cecilie og Simon Stenspil, Dick Kaysø og mange flere.

Bag filmen står et erfarent animationshold. Filmen er instrueret af Karsten Kiilerich sammen med Stine Marie Buhl.

Karsten Kiilerich stod blandt andet bag den prisvindende danske animationsfilm Hjælp! Jeg er en fisk fra 2000, samt nyere danske animationsfilm som Hodja fra Pjort fra 2018 og En Panda i Afrika fra 2024.

Det er ikke første gang, at en af Jakob Martin Strids bøger bliver filmatiseret. I 2017 kom Den utrolige historie om den kæmpestore pære. Forfatterens historier om Mumbo Jumbo og elefanten Mimbo Jimbo udkom for første gang i 2010, og han har skrevet 10 bøger om makkerparret. Filmen bygger specifikt på en bog fra 2018 af samme navn.

‘Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor’ har premiere den 29. januar.

 

Se traileren herunder:

Nyeste film i biografen