Se første trailer: Efter 36 år vender 80'er-fænomen tilbage!

Michael Keaton gentager sin ikoniske rolle
'Beetlejuice beetlejuice'
(© Warner Bros.)

"The juice is loose" siger Michael Keaton i første trailer til Beetlejuice 2 eller 'Beetlejuice Beetlejuice', som er den officielle titel.

Den 72-årige stjerne gentager sin ikoniske titelrolle fra Beetlejuice fra 1988. I mange år har en fortsættelse været på tale, og nu bliver det altså endelig realiseret. 36 år efter den første.

Den første trailer er landet - du kan se den nederst i artiklen her.

Tim Burton, der også stod bag den originale, er tilbage bag kameraet, og udover Keaton finder man på rollelisten Winona Ryder og Catherine O’Hara i rollerne som Lydia og Delia Deetz fra den første film.

Blandt de nytilkomne navne finder vi stortalentet Jenna Ortega, der er blevet katapulteret op i nye popularitets højder med Netflix-serien 'Wednesday', som Tim Burton instruerede flere afsnit af. Ortega spiller Astrid Deetz, og det nye - og yngste - medlem af familien Deetz.

Ydermere medvirker bl.a. Monica Bellucci som Beetlejuices kone, Willem Defoe og Justin Theroux.

'Beetlejuice 2' følger efter en uventet familietragedie. Tre generationer af familien Deetz vender hjem til Winter River - som stadig er hjemsøgt af Beetlejuice. 

Men da rebelsk teenagedatter Astrid ved et uheld får åbnet en portal til efterlivet, venter der nye udfordringer - ikke mindst fordi Beetlejuice blot venter på, at nogen skal sige hans navn tre gange...

'Beetlejuice Beetlejuice' får biografpremiere 5. september.