
Se første billede fra ny film: Chuck Norris, Vanilla Ice, et fly og... zombier?
'Zombie Plane' er klar til at tage imod sine passagerer
Sidste år kunne vi berette om filmen med den fantastiske titel Zombie Plane. Nu er der kommet det første billede fra action-komedien, der med sin rollebesætning alene kan få de fleste til at gøre store øjne.
Der er tale om 80'er-actionhelten Chuck Norris, 90'er-rapperen Vanilla Ice og 00'er-popsangeren Sophie Monk skal alle spille sig selv – eller i hvert fald versioner af sig selv.
Se billedet nederst.
'Zombie Plane' er med på markedspladsen i Cannes, hvor produktionsselskabet Entertainment Squad vil forsøge at sælge filmen til distributører verden over.
Historien centrerer sig om en hemmelig organisation, der rekrutterer berømtheder til at være undercover-agenter, som sammen skal redde menneskeheden fra et forestående zombieangreb.
Lav Bodnaruk og Michael Pier instruerer filmen, som blev optaget tidligere på året i Australien.
Vi ved endnu ikke, om 'Zombie Plane' får dansk biografpremiere.
Se billedet herunder:
