Se den virale video: Hunger Games-stjerne i fitnesscenter med stramme læderbukser og solbriller

Intens workout
The Hunger Games: Catching Fire
(© Lionsgate)

Rockstjernen og Hunger Games-skuespilleren Lenny Kravitz holder sig i forrygende form. I en alder af 59 år har han postet en video fra fitnesscentret på TikTok, som er gået viralt. Se træningsvideoen nederst i artiklen.

Videoen viser Kravitz i intens træning, hvor han laver den ene mavebøjning efter den anden på en skrå bænk med en vægtstang i hænderne.

Men det, som skiller sig ud og har givet mediedækning - og nu også er endt her hos os - er, at han udfører den eksplosive øvelse iført stramme læderbukser og solbriller.

En gang rockstjerne, altid rockstjerne. Lenny Kravtiz lever til fulde op til den betegnelse.

Som skuespiller er Lenny Kravitz bedst kendt i rollen som Cinna i Hunger Games-filmene, hvor han spiller overfor Jennifer Lawrence, Josh Hutcherson og Liam Hemsworth. Men han har også optrådt i The Butler og serierne 'Better Things' og 'Star'. 

Så vidt vi ved, er det ikke relateret til nærværende træningsvideo, men Kravitz har faktisk en rolle i spillefilmen 'The Trainer', der lige nu er i postproduktion. Filmen handler om en fitnessinstruktør (Vito Schnabel), der forsøger at forfølge den amerikanske drøm på sin egen måde.

Filmen har ingen premieredato - og vi ved endnu ikke, om den får dansk biografpremiere.