Whalefall
Foto: 20th Century Studios

Se den intense trailer: En dykker sluges levende af hval i ny gyser

Se traileren til ‘Whalefall’

Hvad er chancen for at blive slugt af en hval? Åbenbart ikke nul.

Det beviser den første, intense trailer til den kommende gyserthriller Whalefall.

Filmen følger en ung mand Jay, som dykker ned på havets bund for at finde sin fars efterladenskaber, men pludselig sluges han levende af en kaskelothval.

Fanget i dyrets kæmpemave og med kun en times ilt tilbage, må Jay finde en måde at slippe ud.

‘Whalefall’ er baseret på romanen af samme navn af Daniel Kraus, der også har været med til at skrive manuskriptet i samarbejde med instruktør Brian Duffield, som tidligere har stået bag den roste sci-fi-film ‘No One Will Save You’.

I hovedrollen ses Austin Abrams, der medvirkede i sidste års store gysersucces Weapons, og til september indtager hovedrollen i den ventede zombiefilm ‘Resident Evil’. På rollelisten finder man også Hollywood-stjernen Josh Brolin, som den afdøde far.

‘Whalefall’ får dansk biografpremiere 15. okotber.

Se den første teaser-trailer herunder:

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: