Se den første trailer: YouTube-fænomen bliver til gyser med Oscar-nominerede stjerner

'Backrooms' er 20-årigs spillefilmsdebutfilm
Backrooms
(© Nordisk Film)

Den blot 20-årige instruktør Kane Parsons er senere i år klar med sin debutspillefilm Backrooms. Gyserfilmen er baseret på hans YouTube-sensation af samme navn, der i første omgang opstod på 4chan som et creepypasta-fænomen.

I 2022 udgav selvsamme Kane Parson en video på YouTube, som blev et viralt hit. Det voksede til en række såkaldte found footage-kortfilm af samme type, som alle er centeret om såkaldte "baglokaler", der fortsætter i det uendelige - og fører personerne ind i en form for parallel dimension.

Det univers bliver nu til en spillefilm, som Kane Parsons altså selv står i spidsen for - og han har allieret sig med nogle af Hollywoods stærkeste kræfter. 

Se den første mystiske og creepy trailer for 'Backrooms' nederst i artiklen.

Bag 'Backrooms' står nemlig det populære produktionsselskab A24 og gysermesteren James Wans selskab Atomic Monster. 

Rollelisten tæller desuden Hollywood-stjernen Chiwetel Ejiofor og den fremadstormende norske stjerne Renate Reinsve, der netop har været Oscar-nomineret for sin hovedrolle i Affektionsværdi, der har biografpremiere her i landet den 23. april.

De får følgeskab af bl.a. Mark Duplass, Finn Bennett, Lukita Maxwell, Avan Jogia og Chelah Horsdal.

Den nye film følger en terapeut (Reinsve), der ender i en mystisk dimension i sin søgen efter en forsvunden patient (Ejiofor). Snart spreder uyggen sig...

'Backrooms' står pt. til at have dansk biografpremiere den 4. juni.

Nyeste film i biografen