Se den første trailer: Ny gyser gør din søde teddybjørn uhyggelig

'Imaginary' har biografpremiere til næste år
Imaginary
(© Nordisk Film Distribution / Imaginary)

De fleste af os har nok haft en favoritbamse eller måske endda en usynlig ven, da vi var børn.

I gyserfilmen Imaginary møder vi pigen Alice, der netop får sig en ny ven i en brun og tilsyneladende uskyldig teddybjørn. Freden afløses dog snart af uhygge.

Bamsen Chauncy får nemlig Alice til ikke længere kun at lege søde lege, men også yderst urovækkende lege. Selvom bamsen ser uskyldig ud, gemmer den på en dyster bagside.

Se den traileren til 'Imaginary' nederst i artiklen.

Det hele begynder med, at Jessica flytter ind i sit barndomshjem med sin familie. Hun håber her at kunne skabe nye dejlige minder, som hun selv har haft, da hun voksede op i huset.

Chauncy er Jessicas gamle barndomsbamse. Så det synes kun hyggeligt, at steddatteren Alice nu tager den til sig. Det er det dog langt fra, hvilket de finder ud af alt for sent.

Gyserfilmen kommer fra folkene bag bl.a. spilfilmatiseringen Five Nights at Freddy's, dukkegyset M3GAN og den grumme The Black Phone.

'Imaginary' har biografpremiere den 7. marts 2024.