Se de første plakater til 'Klassefesten 4': En vild fødselsdagsfest venter

Vennerne er samlet igen
Klassefesten 4
(© Nordisk Film)

Til februar næste år samles vennerne Niels, Thomas og Andreas igen til en ny omgang gakkede, pinlige løjer, når Klassefesten 4 - Venner for livet får premiere.

Vi har allerede set det første klip fra filmen, der finder sted på en swingerklub (noget, som vi spurgte ind til, da vi mødte Anders W. Berthelsen for et par uger siden), men nu er der nyt fra filmen.

De første to plakater fra den danske komedie er nemlig udkommet og kan ses nederst i artiklen.

Som man kan se på plakaterne, er der lagt op til en fødselsdagsfejring med et stort TILLYKKE i baggrunden og vores tre venner i front.  

Nicolaj Kopernikus, Troels Lyby og Anders W. Berthelsen spiller igen trekløveret, men der er nye boller på suppen denne gang.

Intet er som det plejer! Thomas er blevet hjemmegående far med tvillingebabyer, Andreas har omsider fået sig en kæreste, og Niels har rejsningsproblemer efter en prostatakræftoperation og er deprimeret. 

Da han fylder 50 år, beslutter Andreas og Thomas sig for at løfte hans humør og arrangerer et surpriseparty i et sommerhus på Fyn. 

'Klassefesten 4 - Venner for livet' får biografpremiere den 5. februar 2025.

 

Se plakaterne herunder:

Klassefesten 4 plakat

 

Klassefesten 4 plakat

Nyeste film i biografen