Se de første møgklamme plakater til den nye 'The Exorcist'

Dæmonbesatte piger til Halloween!
'The Exorcist' (1973)
(© 'The Exorcist' / Warner Bros.)

En af årets mest ventede film for gyserfans er The Exorcist: Believer. En videreførelse af historien fra en af filmhistoristens mest ikoniske gys, nemlig The Exorcist fra 1973.

Nu er de første plakater landet. De er møgklamme – og vækker i den grad mindelser til den originale klassiker. Se dem alle tre nederst.

Det er manden bag den seneste Halloween-trilogi, David Gordon Green, der altså kaster sig over endnu en legendariske horror-franchise – og den nye ’The Exorcist: Believer’ er ligeledes tiltænkt som første del af en ny trilogi.

’The Exorcist: Believer’ følger en far til et besat barn, der i sin desperate søgen efter hjælp opsøger Chris MacNeil - Ellen Burstyns karakter fra den første film.

Udover at 90-årige Burstyn gentager sin rolle, så vil også Linda Blair vende tilbage som den tidligere demonbesatte Regan. Mens rollelisten ligeledes vil byde på en række nye navne for universet, bl.a. Leslie Odom Jr. og Ann Dowd

Traileren til ’The Exorcist: Believer’ forventes at ramme internettet meget snart. Så hold øje med vores site.

’The Exorcist: Believer’ får premiere den 12. oktober.

'The Exorcist: Believer'
(© 'The Exorcist: Believer' / UIP)
'The Exorcist: Believer'
(© 'The Exorcist: Believer' / UIP)
'The Exorcist: Believer'
(© 'The Exorcist: Believer' / UIP)

Anbefalet til dig