Satanister, en Harry Potter-stjerne og dødsfælder: Det her bliver blodigt!

Intet er, hvad det ser ud til at være i They Will Kill You, der blander gys, action og komedie i en blodig og brutal cocktail.
Du finder filmens trailer nederst i artiklen. Det ser ud til at blive et både intenst og grusomt eventyr med fart over feltet.
I hovedrollen finder man Zazie Beetz (Deadpool 2), der spiller en ung kvinde, som bliver ansat på det gamle og eksklusive hotel The Virgil, hvis ansatte er noget mystiske. Hun starter dog trods alt på arbejdet, som hun ville på ethvert andet.
Det viser sig dog hurtigt, at vores heltinde snart går en farefuld nat i møde.
Bag facaden er The Virgil nemlig ikke et helt almindeligt hotel. Hun indser således, at hendes nye arbejdsplads er styret af en satanisk kult, som hver måned ofrer et menneskeliv til de dæmoner, de tilbeder - og de har udset sig hende som næste offer.

Hun må derfor nu tage kampen op mod en hel bygning af trænede mordere og gange fyldt med dødsfælder, hvis du vil klare natten med livet i behold.
Zazie Beetz har før begået sig i actiongenren, bl.a. i 'Deadpool 2', mens man også vil kende hende fra sin roste rolle i Donald Glovers komediedramaserie 'Atlanta', hvor hun indhentede en Emmy-nominering for sin præstation.
Mange vil kende Tom Felton for sin rolle som Draco Malfoy i Harry Potter-filmene. Her finder man ham blandt satanisterne, der altså er ude efter blod.
Rollelisten tæller bl.a. også Patricia Arquette og Heather Graham samt stjerneskuddet Myha'la, som fik sit gennembrud i HBO's populære dramaserie 'Industry'.
Filmen er instrueret af den russiske filmskaber Kirill Sokolov, mens søskendeparret Andy og Barbara Muschietti producerer. De er bl.a. kendt for 2010'ernes to gyserfilm baseret på Stephen Kings roman 'It' samt også for prequel-serien 'It: Welcome to Derry'. Den er bl.a. at finde på vores liste over sidste års bedste serier.
'They Will Kill You' kan ses i biografen fra den 26. marts.








