shang-chi-marvel_0.jpg
Foto: Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings (Walt Disney Studios Motion Pictures)

Sådan passer den nye superheltefilm 'Shang-Chi' ind på Marvels tidslinje

Instruktør bekræfter placeringen

Instruktøren Destin Daniel Cretton har bekræftet, hvornår hans nye superheltefilm Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings foregår på det store Marvel-univers' komplekse tidslinje.

Siden Avengers: Endgame, hvor Thanos udryddede halvdelen af universet ved et knips med fingrene, blev heltene bragt tilbage i året 2023, hvor nye begivenheder dermed finder sted.

Men med serierne på Disney+ (mest nævneværdigt serien 'Loki', der leger med tid og rum) og handlingen i Black Widow før 'Avengers: Endgame', er det ikke givet på forhånd, at 'Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings' ville foregå efter Thanos' fald.

Læs også: Marvel-tidslinjen i kronologisk rækkefølge

I et interview med Fandango fortæller instruktøren Destin Daniel Cretton, at filmen foregår i nutiden, efter ”Blippet” og med tilbagekomsten af en række helte. Dog er Avengers i den form, vi kender, blevet opløst, så det giver plads til nye superhelte, bl.a. Shang-Chi.

Filmen handler om titelkarakteren, spillet af Simu Liu, der skal konfrontere sin far, Wenwu (alias The Mandarin), der er lederen af organisationen De Ti Ringe.

Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings får biografpremiere den 2. september.

Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: