Rygterne svirrer: 'Deadpool 3' får vanvittig rolleliste

Stjerneskuespiller som ny Wolverine?
Deadpool 2 / Twentieth Century Fox
(© Deadpool 2 / Twentieth Century Fox)

Optagelserne til den længe ventede Deadpool 3 er fortsat på hold grundet den igangværende forfatter- og skuespilstrejke i Hollywood, men det får ikke rygtemøllen til at stoppe med dreje rundt.

I tråd med film som Doctor Strange in The Multiverse of Madness, Spider-Man: Across the Spider-Verse og The Flash skulle den nye film lege med multiverskonceptet, da det er op til den rødklædte antihelt at skabe bro mellem Fox' X-Men-univers og Disneys Marvel Cinematic Universe.

Disney opkøbte som bekendt 20th Century Fox, der hidtil havde rettighederne til Deadpool og de andre X-Men, i 2019. Siden har der været meget spekulation i, hvordan de to universer kommer til at flyde sammen, og her skulle den nye Deadpool-film efter sigende spille en stor rolle med et plot, der kredser om multiverset.

Dette åbner samtidig op for spændende muligheder for at inkorporere en lang række gæsteoptrædener i både store og små roller.

Det er allerede bekræftet, at Hugh Jackman vil vende tilbage til sin rolle som Wolverine i filmen, men der går samtidig også rygter om, at vi potentielt kunne se en række andre kendte skuespillere dukke op. Det tæller bl.a. Wesley Snipes som Blade, Jennifer Garner som Elektra, Patrick Stewart som Professor X, Ian McKellen som Magneto, Halle Berry som Storm, Ben Affleck som Daredevil og Channing Tatum som Gambit.

LÆS OGSÅ: Hugh Jackman er tilbage som Wolverine på første foto fra 'Deadpool 3'

Det nyeste rygte går på, at stjerneskuespilleren Karl Urban også vil gøre sin storslåede entré i Deadpool-serien, hvor han skal portrættere en variant af den elskede mutant, Wolverine. Det skriver online-mediet Giant Freakin Robot, som er kendt for ofte at ramme plet med sine ubekræftede nyheder.

Karl Urbans casting som en Wolverine-variant er særligt spændende i betragtning af, at skuespilleren længe har været stor fanfavorit til at erstatte Hugh Jackman i den ikoniske rolle. Mange fans har længe spekuleret i og håbet på, at Urban ville overtage superheltens ikoniske klør, og det kunne nu se ud til, at deres ønsker går i opfyldelse.

LÆS OGSÅ: 'Deadpool 3' i problemer: Ryan Reynolds må ikke improvisere

Den newzealandske skuespiller er allerede lidt af et genreikon, idet han har medvirket i Marvels univers som den moralsk forvirrede as, Skurge, i Thor: Raganarok. Mange vil nok også kende ham som Billy Butcher i Prime Videos The Boys, Eomer i Ringenes Herre-trilogien og Judge Dredd i Dredd.

Deadpool 3's premieredato er i øjeblikket sat til den 2. maj 2024. Men med SAG-AFTRA- og WGA-strejken, der forsinker produktionen, er der risiko for, at premieredagen rykkes.

Anbefalet til dig