Billede fra 'Mutiny'
Foto: Nordisk Film Distribution

Roland Møller om møde med Hollywood-legende: "Jeg vil ønske, at jeg havde været mindre fuld"

Roland Møller er blevet et varmt navn hos actionfilmproducenterne i Hollywood. Når man er det, så kommer der også muligheder for at være sammen med de helt store stjerner.

Da vi interviewede Roland Møller i forbindelse med udgivelsen af Mutiny, udsatte vi har for vores format “Historien bag billedet”, hvor vi præsenterede den danske stjerne for en række billeder og selfie med kendte Hollywood-ikoner og fik historien bag.

Se hele videoen nederst i artiklen.

melgibsonbraveheart.jpg
Mel Gibson i 'Braveheart'

“Jeg overfaldt ham mere eller mindre”

En af billederne, som Roland Møller bliver præsenteret for, er et foto sammen med Mel Gibson, og her lukker danskeren op for en sjov sjov interaktion, som han havde med Hollywood-legenden.

Det australske filmikon slog i 1979 igennem i ‘Mad Max’ og ‘Dødbringende våben’-filmene gjorde ham for alvor verdenskendt som actionstjerne.

‘Braveheart’ vandt fem Oscar-priser, herunder for bedste instruktør og bedste film, som Gibson stod i spidsen for.

Møller løb i 2017 ind i Gibson til en Oscar-efterfest, og ham blev han nødt til at snakke med.

- Jeg overfaldt ham mere eller mindre. Jeg trængte ham op i et hjørne, og så fik han hele min livshistorie.

Undervejs i samtalen øjner han også et helt unik mulighed.

- Jeg sagde, hvor meget vi skulle arbejde sammen og jeg endte også med, fordi lige på det tidspunkt var han lidt boykottet i Hollywood, og så sagde jeg til ham ”Du kommer bare til Danmark, og så laver vi din film på Nordisk Film”.

- Jeg kan huske, at jeg mødte Allan Hansen (direktør i Nordisk Film, red.) dagen efter, og så sagde jeg til ham ”Jeg har for resten sagt til Mel Gibson, at vi gerne vil producere alle hans film”.

Roland Møller stiller spørgsmålstegn ved den uhæmmede måde, at han opsøgte stjernen på, og har ikke andet gode ord at sige om den måde, at han blev modtaget på.

- Sød mand, men jeg vil ønske, at jeg havde været lidt mindre fuld, da jeg mødte ham, for jeg kan næsten ikke huske, hvad jeg har sagt til ham, men jeg ved bare, at jeg har flere videoer, hvor jeg nærmest holder ham under armen og filmer. Sød og tålmodig mand, det må vi give ham.

Møller pointerer også, at han i en lignende situation vil have bedt vedkommen om at gå væk, og derfor respekterer han Gibsons rolige opførsel.

- Hvis det havde været omvendt, så havde jeg nok bedt mig om at fise af, hvis jeg skal være helt ærlig, men det gjorde han ikke, så respekt for ham. Mel Gibson, ham kan jeg virkelig godt lide - vældig godt lide.

Roland Møller er lige nu biografaktuel i actionfilmen ’Mutiny’ med Jason Statham i hovedrollen - find dine billetter her.

Se hele videoen herunder og få flere anekdoter om Roland Møllers møde med kendte skuespillere:

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: