batmanrob.jpg
Foto: Warner Bros.

Robert Pattinson er den nye Batman!

Fra vampyr til flagermus

Opdateret: det er nu bekræftet, at Warner har godkendt Pattinson som den nye Batman. Alt der mangler nu er en kontrakt. 

Variety har netop afsløret, at Robert Pattinson er i endelige forhandlinger om rollen som Batman i den kommende The Batman.

Twilight-stjernen er for alvor efter flere år som indie-stjerne på vej tilbage til de store Blockbusters - først med den kommende Christopher Nolan-film, derefter med dette superhelte-reboot.

Matt Reeves (CloverfieldAbernes Planet: RevolutionenAbernes Planet: Opgøret) som instruerer 'The Batman' valgte tidligere i år, at udskifte Ben Afflecks aldrende kappeklædte ridder med en yngre udgave. Nu er denne eftersigende fundet med Pattinson, og filmen vil formentlig gå i optagelse til sommer. 

Filmen vil ifølge instruktøren fokusere mere på detektiven Bruce Wayne end på den action-fyldte superhelt... men vi får se.

The Batman får dansk premiere sommeren 2021.

Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: