Alien: Covenant
Foto: 20th Century Fox

Ridley Scott smider Alien-bombe: Arbejder på ny film

Kino.dk
Publiceret:
Følg os:

Instruktøren er biografaktuel med den postapokalyptiske 'The Dog Stars’

Den legendariske instruktør Ridley Scott er lige nu biografaktuel med sin postapokalyptiske The Dog Stars, der bl.a. har Jacob Elordi, Josh Brolin, Margaret Qualley og Guy Pearce på rollelisten.

Den 88-årige filmskaber har dog allerede flere kommende film linet op. Bl.a. 'Treasure Island' - eller 'Skatteøen', om man vil - med Hugh Jackman som piraten Long John Silver.

En anden film, som instruktøren nu har udtalt sig om, er endnu en Alien-film og forhistorie til sin egen klassiker Alien fra 1979. Det skriver bl.a. The Playlist. Filmens titel er pt. Alien: Awakening.

Det bliver i så fald den 10. filmen i franchisen, hvis man medregner crossover-filmene med Predator-bæstet. Herudover fik vi også serien 'Alien: Earth' i 2025.

aliencovenant_1.jpg
Foto: 20th Century Fox


Ridley Scott er nemlig ved at genskrive sit manuskript til ’Alien: Awakening’, der bliver en tilbagevenden til hans indtil videre ellers uafsluttede forhistorie, hvor han leverede den seneste med Alien: Covenant i 2017.

Før det var den britiske instruktør vendt tilbage til sit Alien-univers med prequel-filmen Prometheus i 2012. Her mødte vi første gang androiden David i skikkelse af en kølig Michael Fassbender.

David vendte tilbage i 'Alien: Covenant' og vil atter være i centrum i 'Alien: Awakening', hvis den realiseres.

I den mulige kommende prequel har David lagt identiteten som menneskehedens tjener bag og ser sig nu i stedet som en art guddom, der vil skabe sit eget rige.

Vi kommer på den måde nok også til at se en film, der vil tage fat om et komplekst emne som AI, personificeret gennem androiden David.

Det vides dog ikke, om det bliver Ridley Scott, der selv kommer til at instruere 'Alien: Awakening'.

Alien: Romulus
Foto: Disney

Men det er ikke den eneste Alien-bombe, som Blade Runner-instruktøren har sprunget.

I et interview med det franske medie AlloCiné (via Deadline), lyder det nemlig som om, at den kommende fortsættelse til Alien: Romulus - den seneste film i franchisen - kan være blevet lagt på is:

- Jeg er ved at omskrive den næste Alien-film. Faktisk, så vendte jeg pludselig tilbage og blev involveret. Den seneste, som kom ud (‘Alien: Romulus’, red.), den var ok. Jeg synes, at den mangler noget hjælp. Så, jeg er vendt tilbage.

Det er dog stadig usikkert, hvorvidt Ridley Scott faktisk har tænkt sig at droppe efterfølgeren til ‘Alien: Romulus’ og i stedet satse på at få ‘Alien: Awakening’ realiseret.

Eller måske er instruktøren faktisk aktivt involveret i hele to Alien-projekter på én gang. Om ikke andet, lyder det til, at Ridley Scott i den grad er vendt tilbage til Alien-universet. Desuden er også sæson 2 af ‘Alien: Earth’ på trapperne.

Instruktørens nye film ‘The Dog Stars’ kan ses i biograferne nu - læs mere og find dine billetter her.

Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: