
Reacher-stjerne i umage duo: Ny actionfilm på vej til biografen
Se den eksplosive trailer her
En piges liv er på spil i den kommende actionfilm Runner, hvor man i de to hovedroller finder det umage par Hank Malone og Ben Bishop, der spilles af henholdsvis Reacher-stjernen Alan Ritchson, der er høj aktuel i seriens 4. sæson, og Wes Anderson-darlingen Owen Wilson.
I 'Runner' følger man den tidligere soldat Hank, der får til opgave at levere et donororgan, som skal redde en 7-årig piges liv, da hun har akut brug for en transplantation.
Det bliver imidlertid hurtigt en dødsensfarlig kamp mod uret for Hank, hvis mission bliver meget mere besværlig af, at et brutalt kartel er ude efter at få fingrene i organet.
Hank skal dog ikke kun passe på organet og sig selv, men også beskytte den medicinske kurér Ben, der modvilligt bliver en del af eksplosive mission.
Filmens instruktør Scott Waugh har tidligere stået bag actionfilm som 'Need for Speed' med Aaron Paul, 'Hidden Strike' med bl.a. Jackie Chan, John Cena og danske Pilou Asbæk samt stjernesammenkomsten 'Expend4bles' med Sylvester Stallone, Dolph Lundgren, Jason Statham og Tony Jaa m.fl.
'Runner' har biografpremiere den 17. september.
Se traileren for 'Runner' herunder: