Quentin Tarantino viser porno

Den berømte filmskaber Quentin Tarantino har siden 2007 ejet sin egen biograf i Los Angeles, nemlig The New Beverly Cinema.
Tarantino, der er kendt som en filmnørd, har af flere omgange haft særlige kavalkader i biografen, hvor diverse sjældne og obskure artfilm er blevet vist.
I denne måned overrasker Tarantino måske flere ved at vise porno. Således har biografen planlagt en række visninger af erotiske film, der løber fra 2. februar til 9. marts.
Den nye filmserie går dog tilbage til biografens rødder.
Tilbage i 1971 var biografen nemlig kendt som The Eros og her specialiserede man sig i at vise erotiske film. Noget, der dog blev stoppet i 1978, da biografen skiftede ejer og navn.
I den nye serie viser man en række både kendte og mere obskure naturfilm. En af de mere interessante for filmnørder er visningen af 'The Fireworks Woman'. Den er nemlig instrueret af ingen ringere end Wes Craven, før han brød igennem som gyserinstruktør med The Last House on the Left og The Hills Have Eyes samt senere titler som A Nightmare on Elm Street og Scream. Pornofilmen udkom i 1975, hvor Craven gik under pseudonymet Abe Snake.
Tarantino har selv tidligere erklæret sig som fan af den erotiske genre, herunder bl.a. instruktøren Russ Meyer.








