Peter Jackson kalder ny biograffilm for "den bedste, mest intense gyser" i årevis

Ringenes Herre-instruktøren har gyser-erfaring
Talk to Me
(© Talk to Me / Scanbox)

Peter Jackson er måske nok bedst kendt for sin Ringenes Herre-trilogi. Men karrieren startede altså i den blodrøde gysergenre.

Nemlig med gyserfilmen Bad Taste, som han lavede med venner og selv finansierede. Senere hen har newzealænderen stået bag gys som Braindead og The Frighteners.

Med andre ord: Peter Jackson kender til gys - og når mesterinstruktøren anbefaler noget, er det værd at bemærke. Senest har han delt store roser ud til den biografaktuelle Talk to Me.

'Talk to Me' er lavet af de australske Philippou-brødre, der også er kendt som YouTube-fænomenet RackaRacka, og er historien omhandler en mystisk hånd, der kan skabe kontakt til de døde.

I en udtalelse til News Hub kalder Peter Jackson gyseren for "ubarmhjertig skræmmende og forudroligende - på den bedst tænkelige måde", og tilføjer yderligere:

- 'Talk to me' er ikke bare god - den er meget, meget god. Den bedste, mest intense gyserfilm, som jeg har set i årevis.

Peter Jackson er ikke den eneste instruktør, som har vist sig som fan af 'Talk to Me'. Danske Nicolas Winding Refn, der er kendt som stor gyserfan og bl.a. har stået bag The Neon Demon, har ligeledes tidligere delt sin begjestering for filmen i en story på Instagram.

'Talk to Me' har også allerede vist sig som en succes for produktionsselskabet bag, A24, som har bestilt en opfølger.

Vi talte op til premieren med den ene af filmens skabere, Danny Philippou, hvor han fortalte om nogle af de vilde reaktioner, som han har fået på gyseren. Læs det her.

'Talk to Me' kan ses i biografen nu.

Anbefalet til dig