Oscars 2024: Disse vinder-film kan du se i biografen nu

Oplev flere hædrede film på det store lærred
Frit fald
(© Filmbazar)

Årets største filmpriser er blevet uddelt i Los Angeles, da den 96. Oscar-uddeling fandt sted natten til mandag dansk tid. Flere af de vindende film kan lige nu opleves i de danske biografer.

Vi har samlet et overblik over de biografaktuelle film, der fik priser ved uddelingen. Læs mere om dem herunder, hvor du også kan finde billetter. 

Oscar-vindende film i de danske biografer:

Poor Things
Poor Things (© Searchlight Pictures)

Poor Things

Emma Stone tog prisen for Bedste kvindelige hovedrolle, ligesom 'Poor Things' også vandt for Bedste kostumedesign, Bedste make-up og hår samt Bedste produktionsdesign. 

Filmen er baseret på en roman af Alistair Grey fra 1992 og fortæller historien om en ung kvinde, der vækkes til live af den geniale og uortodokse Dr. Godwin Baxter.

Under Baxters beskyttelse åbner sig en ny verden for kvinden, der er ivrig efter at lære meget mere om livet og den verden, hun nu møder. Da hun støder ind i den udsvævende advokat Duncan, kompliceres situationen dog for alvor.

Find dine billetter til 'Poor Things' her på kino.dk.

Frit fald
Frit fald (© Filmbazar)

Frit fald

Filmen fik prisen for Bedste adapterede manuskript, som Justine Triet og Arthur Harari modtog. I 'Frit fald' spiller Sandra Hüller kvinden Sandra Voyter, hvis mand omkommer efter et fald fra anden sal i parrets store hytte.

Da Sandra mistænkes for at have myrdet sin mand, bevæger vi os over i et intenst retssalsdrama, der trækker os både i den ene og den anden retning, for hvem ved: Måske har Sandra vitterligt begået et mord?

Find dine billetter til 'Frit fald' her på kino.dk.

drengenoghejren
Drengen og hejren (© Camera Film)

Drengen og hejren

Hayao Miyazakis måske sidste film fik prisen for Bedste animationsfilm, der har været en succes i udlandet såvel som herhjemme, hvor den har rundet 80.000 solgte billetter.

I 'Drengen og hejren' møder vi drengen Mahito under Anden Verdenskrig. Da familiens hus imidlertid bliver bombet, dør hans mor og han flytter nu med sin far ud på landet. 

Tynget af sorg begiver Mahito sig ind i en verden, hvor der både findes levende og døde. Her møder han mange mærkelige skabninger på vejen, mens han leder efter moderen.

Find dine billetter til 'Drengen og hejren' her på kino.dk.

The Zone of Interest
The Zone of Interest (© The Zone of Interest / SF Studios)

The Zone of Interest

Jonathan Glazers uhyggeligt idylliske film om en nazistfamilie - der bor lige ved siden af Auschwitz med rædslerne som et fortættende lydbillede - modtog to Oscars, det for Bedste internationale film og Bedste lyd. 

Sandra Hüller, der også er med i Oscar-vinderen 'Frit fald', har den ene hovedrolle over for Christian Friedel. Filmen blev også hyldet på filmfestivalen i Cannes, hvor flere mente, at den burde have modtaget Guldpalmen.

Find dine billetter til 'The Zone of Interest' her på kino.dk.

'Oppenheimer'
Oppenheimer (© 'Oppenheimer' / Foto: Melinda Sue Gordon / Universal Pictures)

Oppenheimer

Årets store vinder med syv sejre ud af 13 nomineringer bør om nogen film ses i biografen. Heldigvis har enkelte biografer valgt at beholde filmen på programmet, da den ellers havde premiere sidste sommer. 

Du skal dog være hurtig, for så mange spilletider er der heller ikke at vælge imellem.

Filmen fik priser for Bedste film, Bedste instruktion, Bedste mandlige hovedrolle, Bedste mandlige birolle, Bedste fotografering, Bedste klipning og Bedste musik. 

Det historiske drama handler om den amerikanske fysiker J. Robert Oppenheimer, som står bag opfindelsen af atombomben.

Filmen er baseret på den Pulitzer Pris-vindene 'American Prometheus: The Triumph and Tragedy of J. Robert Oppenheimer' af Kai Bird og Martin J. Sherwin.

Køb dine billetter til 'Oppenheimer' her på kino.dk.