Oscar-nomineret film vil sætte sig i hjertet på dig - se den gribende trailer

Mon 'Io Capitano' tager statuetten hjem?
Io Capitano
(© Filmbazar)

Rejsen for to senegalesiske teenagere går fra at være et eventyr til en kamp på liv og død. 

De har nemlig begivet sig ud på en rejse mod Italien fra Vestafrika i en søgen på en bedre fremtid i filmen Io Capitano.

Migranterne står snart over for en rå og brutal virkelighed, der bl.a. byder på menneskehandel, død og afpresning.

Se den gribende trailer for 'Io Capitano' nederst i artiklen.

De to unge drenge spilles af de uprøvede talenter Seydou Sarr og Moustapha Fall. Førstnævnte blev kåret til bedste unge skuespiller ved filmens verdenspremiere på Venedig Filmfestival.

På samme festival vandt filmens instruktør og medforfatter Matteo Garrone prisen for bedste instruktør. Han er bl.a. kendt for gangster-eposet Gomorra og for den syrede Tale of Tales.

'Io Capitano' er desuden Oscar-nomineret i kategorien Bedste internationale film på vegne af Italien.

'Io Capitano' har biografpremiere den 29. februar. Find dine billetter herunder: