Nyt thriller-drama stiller det svære spørgsmål: Er blod egentlig tykkere end vand?
Det er ikke nemt at være teenageren Wei i det kinesiske thrillerdrama Blod og vand.
Hans forældre har tårnhøje forventninger til ham og specifikke forhåbninger om hans fremtid og skolegang.
Wei har dog svært ved at indfri forældrenes mange forventninger. Han vil hellere spille computer og gå til fægtning end at studere og gå i skole.
'Blod og vand' har biografpremiere i denne uge, og du kan se traileren til filmen nederst i artiklen.
Den lille families liv vendes imidlertid på hovedet, da Wei og hans skoleflittige klassekammerat Shuo bliver venner.
Weis familie åbner nu deres hjem for Shuo, hvor ikke mindst forældrene får en god relation til familiens "nye medlem".
Shuo synes nemlig at være alt det, deres søn ikke er: Flittig i skolen og ambitiøs omkring sin fremtid. Hvad kommer det mon til at betyde for familien og ikke mindst Weis liv?
Titlen 'Blod og vand' ekkoer på den måde i filmens historie, hvor spørgsmålet om blod nu også er tykkere end vand, bringes på banen i forholdet mellem forældreparret, deres søn og Shuo.
Den kinesiske film byder på flere tankevækkende temaer, der bl.a. kredser om familie og den kinesiske etbarnspolitik og ophævelsen af denne. Hvad betyder netop den for familier i Kina?
Dramaet podes med intense thriller-elementer, hvor der også bringes emner som fremmedgørelse i det moderne Kina i spil, videre til følelser som jalousi, misundelse og usikkerhed.
I spillet mellem Weis privilegerede liv med sin familie til, at han på det nærmeste trues på sin status som eneste søn i huset, kommer ellers bortgemte følelser og hemmeligheder boblende op til overfladen i det pæne hjem.
For fra, at Shuo til en start faktisk gør Weis liv lettere, begynder Wei snart at fylde mere og mere i familien, hvor forældrene begynder at behandle ham som deres eget kød og blod.
Således er scenen sat for en underspillet, nervepirrende og usagt konkurrence mellem to teenagere og deres higen efter anerkendelse.
'Blod og vand' har biografpremiere den 12. september. Find dine billetter til filmen på kino.dk her.