Nyt ambitiøst dansk filmprojekt med Nicolas Bro er det første af sin slags i verden

Kom med til et røgfyldt og farligt København i den kommende danske kortfilm Intet Vover - på engelsk Nothing Ventured – med danske stjerner som Nicolas Bro og Jens Jørn Spottag.
Krimi-eventyret snor sig om en rød kufferts dramatiske tur gennem København og udspiller sig over et døgn, som kommer til at ændre alt for en ung kvinde.
Bag filmens noir-historie og rollebesætning finder man et projekt, der faktisk er det første af sin slags i verden.
LÆS OGSÅ: Se den første trailer til 'Idioten'
Den ambitiøse kortfilm er på 25 minutter og består af fire kapitler, der er skudt på i alt fire forskellige analoge filmformater: Super 8, Super 16, 35mm og ikke mindst 65mm.
Således er 'Intet vover' den første film i verden til at være optaget på alle fire af KODAKS analoge filmformater.
Ikke nok med det. Filmen er faktisk også den første danske produktion til at være skudt på 65mm-celluloid. Holdet bag fortæller bl.a., at de herved gerne vil forsøge at skubbe til de tekniske grænser for dansk film.

(foto: Claus Berg)
Grunden til, at filmen skydes på disse fire forskellige analoge formater, skal bl.a. være en påmindelse om vigtigheden af, at filmkunsten husker sine håndværks traditioner. Men også pga. dets look, følelse og hele processen i arbejdet med det analoge.
Hvad filmens tekniske side angår, udtaler instruktør Jesper Tønnes:
- Hele det teknologiske aspekt med analog film kommer i forlængelsen af både min og holdet bags kærlighed til filmhåndværkets historie. Han fortsætter:
- Den digitale filmkunst er fantastisk, men jeg føler det er enormt vigtigt at blive ved med at undersøge "hvordan" vi arbejder med film, og igennem den undersøgelse, læne os tilbage inden vi springer fremad.
LÆS OGSÅ: Dansk stjerne går i krig med satanisk kult i brutal amerikansk thriller
Tønnes fortæller videre om tankerne bag filmen:
- Vi vil gerne skabe en film, der både tør være farlig, romantisk, intim, sjov og storslået, på samme tid. En film der tager publikum med på et eventyr. Han uddyber:
- Jeg har altid været dybt fascineret af krimifilm, der tør balancere humor og action. Fra 'Casablanca' til 'Olsen-banden' til 'Pusher'. De bedste krimieventyr giver altid publikum en bred oplevelse, hvor alle følelser er i spil.
LÆS OGSÅ: Dansk instruktør om samarbejdet med stor Hollywood-stjerne
Udover Nicolas Bro og Jens Jørn Spottag, byder rollelisten også på navne som Maria Erwolter, Ali Najei, Bo Thomas, Jonathan Harboe og Rudi Køhnke.
Det er ikke første gang, at Jesper Tønnes står bag et ambitiøst dansk filmprojekt. Han har tidligere stået bag den danske Star Wars-fanfilm 'The Last Padawan 1 & 2'.
Lige nu er det dog kun de to første kapitler af 'Intet vover', der er skudt. Produktionen søger således et økonomisk skub, så resten af filmen kan komme i kassen. Se hvordan du kan støtte filmen herunder.
Se mere om projektet i denne korte video:
(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)