thewalkingdead.jpg
Foto: AMC

Ny The Walking Dead-film kommer i biografen

Andrew Lincoln vender tilbage som Rick Grimes

Zombie-serien 'The Walking Dead' vandrer på tv for 10. sæson - men inden længe udvides universet også med en række film.

Andrew Lincoln vender tilbage i rollen som Rick Grimes sammen med Pollyanna McIntosh som Anne.

Filmen har tidligere været annonceret, men det store twist, som blev offentliggjort til weekendens Comic Con i San Diego, er, at den endnu unavngivne film vil få biografpremiere, og vil blive distributeret i samarbejde med Universal Studios.

Det har ellers tidligere været formodet, at det ville blive en tv-film på kanalen AMC. Men en ny teaser understreger, at den kun vil blive vist biografen. Se teaseren nederst.

The Walking Dead-filmen instrueres af seriens show-runner og make-up eksperten Greg Nicotero, og bliver skrevet af Scott M. Gimple, som har skrevet flere afsnit til hovedserien samt er producer på spin-off serien 'Fear the Walking Dead'.

Den unavngivne The Walking Dead-film afventer en premieredato. Ligesom det endnu heller ikke vides om filmen vil komme til Danmark.

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: