Ny, ventet gyser kaldes et "mesterværk" og "en øjeblikkelig klassiker"

'Weapons' kan snart ses i biografen
Weapons
(© Warner Bros. / Weapons)

Der bliver varmet godt op under gysergryderne nu, hvor de første og meget lovende reaktioner er landet forud for den danske biografpremiere på skrækfilmen Weapons.

Men nu er det også den yderst lovende filmskaber Zach Cregger, der står bag gyset. Han er således manden bag den vellykkede og blodigt intense Barbarian fra 2022.

I den nye 'Weapons' forsvinder en hel skoleklasse på mystisk vis, hvor kun ét barn forbliver tilbage. Den grusomme hændelse kaster lokalsamfundet ud i fortvivlelse. Men hvad er egentlig op og ned i sagen?

På rollelisten finder man bl.a. Julia Garner, Josh Brolin, Alden Ehrenreich og Benedict Wong.

Vi har samlet en række af de første internationale reaktioner på filmen herunder. Det er svært ikke at glæde sig!

- Zach Cregger har skabt et gysermesterværk og årets bedste film med 'Weapons'! (Griffin Schiller, FilmSpeak)

- 'Weapons' er for vild. Hvis du leder efter en film, der holder dig på kanten af sædet fra start til slut og leverer det uventede gang på gang, så er det den her. (Perri Nemiroff, Collider)

- En øjeblikkelig klassiker. Jeg tør godt sige side om side med 'Psycho', 'The Shining' og 'The Exorcist' […] Det er en af årets bedste, måske den bedste. (FilmsbyJuan)

- 'Weapons' er fuldstændig forskruet, og jeg elskede hvert sekund af den. (Germain Lussier, Gizmodo)

- Jeg kan ikke huske, hvornår en film sidst gav mig kuldegysninger som denne. Ekstremt velstruktureret og udført med et talentfuldt cast. (Matthieu Côté, Horreur Québec)

'Weapons' har biografpremiere den 7. august.

Nyeste film i biografen