bohemian.jpg
Foto: 20th Century Fox

Ny trailer til Bohemian Rhapsody varsler en af årets stærkeste film

Hidtil længste smugkig på Queen-filmen

Der er kommet en ny trailer til, hvad der godt kunne gå hen og blive en af årets stærkeste film: Bohemian Rhapsody.

Med det ikoniske rockband, Queen, som omdrejningspunkt, deres flamboyante forsanger Freddie Mercury i front og en masse fantastiske sange som lydtæppe, ligner det opskriften på en succes. Og den nye trailer skuffer ikke.

Filmen tager udgangspunkt i 1985, hvor bandet skal optræde ved, hvad der bliver en legendarisk Live Aid-koncert.

Rami Malek ligner mere og mere en oplagt Oscar-kandidat i rollen som Mercury, og filmen er blandt de mest ventede blandt brugerne på kino.dk.

Bohemian Rhapsody får biografpremiere den 1. november.

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: