Ny sci-fi-film får årets største biografåbning

Ryan Gosling-filmen går nummer 1
Project Hail Mary
(© SF Studios)

Project Hail Mary har taget biograferne med storm! 

Den nye science fiction-film med Ryan Gosling i hovedrollen har fået årets bedste biografåbning.

Filmen har omsat for intet mindre end 140.9 millioner dollars på verdensplan siden verdenspremieren i sidste uge.

Dermed overgår den Scream 7, som har haft den hidtil bedste åbning i 2026

En stor sejr for dem, som gerne vil originale film. 'Project Hail Mary' er baseret på Andy Weirs bog af samme navn, men står som et selvstændigt værk uden en franchise at læne sig op ad.

Filmen er blevet mødt med flotte anmeldelser over hele verden, ikke mindst i Danmark. Og nu har publikum altså fulgt trop.

I Danmark har filmen solgt lidt over 27.000 billetter siden sin åbning i torsdags inkl. en række snigpremiere.

'Project Hail Mary' følger skolelæreren Ryland Grace, der ender på en solomission i rummet for at redde Jorden.

Ryan Gosling har selv kaldt filmen den hårdeste, han nogensinde har lavet. Det fortalte han til Kino.dk, da vi mødte ham i London. Se vores video-interview med ham og instruktørerne herunder.

'Project Hail Mary' kan ses i biograferne nu.

Nyeste film i biografen