Monster: The Lizzy Borden Story
Foto: Netflix

Ny sæson af populær seriemorder-serie får premieredato på Netflix

Det bliver seriens første kvindelige “monster”

Netflix’ antologi-serie Monster, der hver sæson kaster sig over en ny morder fra virkelighedens verden, vender snart tilbage.

Den fjerde omgang, som har fået titlen The Lizzie Borden Story, lander på Netflix den 17. september, hvor alle otte afsnit udgives.

Første sæson handlede om den berygtede seriemorder Jeffrey Dahmer, der havde Evan Peters i hovedrollen. Serien blev mødt med både stor ros, herunder flere Emmy-nomineriger, men også en vis kritisk omtale for seriens kontroversielle skildring af morderen.

Sæson to havde brødrene Lyle og Erik Menendez samt mordet på deres forældre i fokus, mens den seneste sæson rejste tilbage til 1940’erne i skildringen af morderen Ed Gein, som desuden har været inspiration til flere kendte gyserfilm.

Monster: The Lizzy Borden Story
Foto: Netflix

Den nye sæson har Lizzie Borden i centrum, der kom for retten i 1893 for at have myrdet sin far og stedmor med en økse.

Hun blev dog i sidste ende frikendt, men ingen andre blev anklaget i sagen. Hun boede i samme by hele sit liv indtil sin død i 1927, det på trods af at blive udstødt af lokalsamfundet.

I hovedrollen ses det unge talent Ella Beatty (‘Feud’), der bl.a. får selskab af Charlie Hunnam, som netop spillede Ed Gein i forrige sæson.

Hunnam spiller Lizze Bordens far, mens Rebecca Hall står til at spille moren, mens Billie Lourd medvirker som Lizzies søster Emma. Ydermere er Vicky Krieps og Sarah Paulson også at finde på rollelisten.

Det er serieskaberne Ryan Murphy og Ian Brennan, der står bag den nye sæson.

Ryan Murphys spraglede CV tæller bl.a. også serierne ‘Glee’, ‘American Horry Story’, ‘The Beauty’ og ‘The Shards’.

‘Monster: The Lizzie Borden Story’ har premiere den 17. september på Netflix. Se de første billeder fra den kommende sæson herunder:

Monster: The Lizzy Borden Story
Foto: Netflix
Monster: The Lizzy Borden Story
Foto: Netflix
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: